Skip to main content

Boligerne i Plushusene danner rammerne

― om et liv med høj livskvalitet og tid til det, der er vigtigt for dig som beboer.

Vi giver mulighed for at vælge

 

En vigtig del af Plushusene er frivilligheden. Hvis man en dag ikke har lyst til at deltage i fællesskabet, så kan man trække sig tilbage til sin egen bolig. En bolig hvor vores fokus har været at få dem lavet så vedligeholdelsesfrie som muligt, så man kan bruge sin tid på andre ting.

Boligerne er fordelt på boligtyper, der matcher forskel­lige beboeres behov. Her er kompa­kte boliger fra 61 m2 og større boliger på op til 116 m2 .

Der er ikke overflødig plads i bol­igerne, da f.eks. gæsteværelser, fit­nessudstyr, bibliotek, værksted og atelier er til rådighed i fælleshuset. Langt de fleste boliger har enten terrasse i stueplan eller altan.

Gå til boligoversigt med plantegninger, priser m.v.

Materialer med bæredygtighed i fokus

 

Alle materialer, overflader og farver til Plushusene er nøje udvalgt for at understrege det liv, som Plushusene danner rammen om. Materialerne er derfor lette at vedligeholde. Både i valg til eksteriør og interiør, er der lagt stor vægt på en rolig farveholdning, taktile materialer og lang levetid. Materialer og farver er samtidig valgt for at skabe et varmt og harmonisk udtryk med en tidløs atmosfære.

Køkkenet

 

Køkkenerne i Plushusene er fra HTH, som har lang og stor erfaring med, hvilke krav der stilles til et funktionelt hjem i dag. HTH-køkkenet har hvide låger med grebsfrie fronter, som er med til at gøre indretningen lys og let.

Bordpladen i massiv lys granit med naturligt farvespil og vasken i stål gør køkkenet til et funktionelt arbejdsrum med let vedligehold. Samspillet mellem de enkle fronter og den naturlige stenbordplade giver køkkenet et roligt udtryk i det åbne opholdsrum. Køkkenet har kogeplade med induktion, ovn med pyrolysefunktion og opvaskemaskine alle af mærket Siemens.

Køkkenopstillingen afhænger af boligtypen, så tjek den enkelte plantegning.

Se plantegninger

Badeværelset

 

Badeværelserne er indrettet med funktionalitet, lys og en varm atmosfære for øje. Hvide skabe, bordplade med integreret støbt vask samt et væghængt toilet gør badeværelset let i udtrykket og praktisk at vedligeholde. De varm-grå klinker på gulvet føres videre på vægge i brusenicher, så helhedsindtrykket er roligt og enkelt.

I badeværelset befinder sig vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler af mærket Siemens.

Badeværelsesopstillingen afhænger af boligtypen, så tjek den enkelte plantegning.

Se plantegninger

Gulve

 

Til Plushusenes opholdsrum og værelser har vi valgt et slidstærkt gulv med en varm, skandinavisk glød. De lange planker giver boligen et enkelt og rolig udtryk – og samtidig en personlig og rar atmosfære. Gulvets korkbagside gør det komfortabelt at gå på.

Den varme glød fortsætter i valget af klinker til boligens entré og badeværelse. Her er der valgt en varm-grå klinke med spil, som gør klinkegulvet både praktisk og tidløst.