fbpx Skip to main content

Bekvemme, lyse og moderne boliger

-med Energifælleskab til en grøn hverdag

Tilmeld dig nyhedsbrev

Bofællesskabet kommer til at indeholde 226 lejeboliger fordelt på lejligheder i hhv. altanhuse og punkthuse samt rækkehuse placeret i klynger. Boligerne varierer i størrelse fra ca. 60 til ca. 110 kvm og har 2-5 værelser. Alle boliger har enten terrasse eller altan.

Bebyggelsen skabes med variation indenfor højder, materialer og facadelinjer. De primære materialer er tegl og træ, som begge er bæredygtige materialer.

Centralt i bebyggelsen ligger det store fælleshus i to etager med blandt andet spisesal, hyggelounge, børnehule, multirum, fitness, atelier, værksted og gæsteværelser. Mellem husene etableres grønne leverum, og der kommer orangeri, nyttehaver og legeplads.

Boligplaner, priser, indflytningsdatoer m.v. følger, når udlejningsprocessen starter op


Billigere og grønnere strøm

Som noget specielt dannes et Energifællesskab. Via solpaneler på de skrånende tage, vil du som beboer kunne anvende strømmen fra solcellerne. Denne del af strømmen er således inklusiv i huslejen.

En app giver overblik over forbruget nu-og-her, og indsigt i hvor meget af strømmen, som kommer fra solcellerne. Vi forventer, at der kan produceres minimum 40% af strømmen via solpanelerne.
I tidsrum, hvor der ikke produceres strøm, benyttes grøn strøm, som Plushusene indkøber samlet. 

Målet er at tilbyde beboerne billigere og grønnere strøm.

 

Vi gør det nemt

Samtidig med at du som beboer har nem information til, hvornår strømmen er billigst, har vi nøje udvalgt den hårde hvidevarepakke med fokus på brugerfleksibilitet, brugervenlighed og optimal funktion ved lavest mulige ressourceforbrug. Den lydsvage opvaskemaskine kan times og tilpasse programmet alt efter graden af snavs og mængden af tallerkener og har auto-sluk funktion. Vaskemaskine og tørretumbler har funktioner, som sikrer korrekt pleje af vasketøjet med lavt vand-, energi- og vaskemiddelforbrug, ovnens indbyggede stegetermometer gør det muligt at anvende restvarmen o.s.v.

Rækkehuse i 2 plan

Der er i alt 58 rækkehuse i 2 plan i bebyggelsen. Rækkehusene er optimalt indrettet til børnefamilien og har enten 4 eller 5 værelser. Enkelte rækkehuse har p-plads lige foran boligen. 

Rækkehuse med 4 værelser

Du kan vælge et rækkehus i to plan med 4 værelser på ca. 100 kvm. Boligerne er i stueplan indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse med vaskesøjle. På 1. sal er der endnu et badeværelse og 3 værelser. I forbindelse med det største soveværelse er der walk-in.

Til hvert hus hører forplads, terrasse og skur til opbevaring.
Se de enkelte plantegninger for indretning.

Rækkehuse med 5 værelser

Har du brug for et ekstra værelse kan du vælge et rækkehus i to plan med 5 værelser på ca. 110 kvm. Boligerne er i stueplan indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse med vaskesøjle. På 1. sal er der endnu et badeværelse og 4 værelser. Til hvert hus hører forplads, skur til opbevaring og terrasse.
Se de enkelte plantegninger for indretning.

Dobbelte punkthuse

Der kommer i alt 6 dobbelt-punkthuse på hhv. 3 og 3/4 etager. På hver etage befinder sig 6 boliger, som alle har privat terrasse eller altan. Punkthusene har elevator.

Derudover er der på de fire af punkthusene, som er beliggende i hvert hjørne af bebyggelsen, en fælles tagterrasse på ca. 45 m2 vendt enten mod syd eller vest på den ene halvdel af tredje sal, hvilket skaber endnu et sted for uformelle møder og samvær. De øvrige to punkthuse har fælles altan på 1. sal og op. 

Bemærk, at der kommer forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.  

2-værelses lejligheder i punkthuse

I punkthusene er der lejligheder på 63-76 kvm med 2 værelser fordelt på køkken/alrum/stue, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og 1 soveværelse. I stueplan er der udgang til privat terrasse eller let hævet altan. Fra 1. sal og op er der altan.

Bemærk, at der er forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.

3-værelses lejligheder i punkthuse

I punkthusene er der lejligheder på ca. 79-88 kvm med 3 værelser fordelt på køkken/alrum/stue, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og 2 soveværelser. I stueplan er der udgang til privat terrasse eller let hævet altan. Fra 1. sal og op er der altan.
Bemærk, at der er forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.

Altanhuse

Der er i alt fire altanhuse på tre etager med ialt 48 boliger i et plan. Boligerne har to til fire værelser og er på ca. 63-110 m2.
Altanhusene giver ideelle muligheder for blandt andet at samle generationer, sammensatte familier og familier/familielignende konstellationer i en og samme bygning. På 1. og 2. sal er et  fælles uderum, hvor beboerne kan mødes til hyggeligt samvær.
Alle boliger har privat altan – heraf navnet “altanhuse”. Der er elevator i altanhusene.

2-værelses lejligheder i altanhuse

I altanhusene kan du vælge en 2-værelses bolig på ca. 65 kvm
fordelt på køkken/alrum/stue, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og et soveværelse. Alle lejligheder har privat altan. I stueplan er der en let hævet altan, hvorfra der er direkte udgang til udearealet.

Bemærk, at der er forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.

3-værelses lejligheder i altanhuse

I altanhusene kan du vælge en 3-værelses bolig på ca. 96 kvm fordelt på køkken/alrum/stue, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og to soveværelser. Denne type bolig er kun i stueplan. Her er en let hævet altan, hvorfra der er direkte udgang til udearealet. Der er kun få af denne boligtype i bebyggelsen.

4-værelses lejligheder i altanhuse

I altanhusene kan du vælge en 4-værelses bolig på ca. 106 kvm fordelt på køkken/alrum/stue, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og tre værelser. Alle lejligheder har privat altan. I stueplan er der en let hævet altan, hvorfra der er direkte udgang til udearealet.

Bemærk, at der er forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.

Materialer med bæredygtighed i fokus

Alle materialer, overflader og farver til Plushusene udvælges nøje for at understrege det liv, som Plushusene danner rammen om. Materialerne er derfor lette at vedligeholde. Både i valg til eksteriør og interiør, er der lagt stor vægt på en rolig farveholdning, taktile materialer og lang levetid. Materialer og farver er samtidig valgt for at skabe et varmt og harmonisk udtryk med en tidløs atmosfære.

De primære udvendige materialer er tegl og træ. Der arbejdes med variation via detaljering i murværket samt skifte og spil i farvenuancer. 

Også indvendigt i boligerne er materialerne valgt med omhu for at sikre lav vedligeholdelse, høj komfort og samtidig et nutidigt design.

Køkkenet

 

Køkkenerne i Plushusene er fra HTH, som har lang og stor erfaring med, hvilke krav der stilles til et funktionelt hjem i dag. HTH-køkkenet har lyse grå fronter med et kassisk greb.

Bordpladen i mørk granit med naturligt farvespil og vasken i stål gør køkkenet til et funktionelt arbejdsrum med let vedligehold. Samspillet mellem de enkle fronter og den naturlige stenbordplade giver køkkenet et roligt udtryk i det åbne opholdsrum. Køkkenet har kogeplade med induktion, ovn med pyrolysefunktion og lydsvag opvaskemaskine med auto-sluk.

Køkkenopstillingen afhænger af boligtypen.

Gulve

 

Til Plushusenes opholdsrum og værelser har vi valgt et slidstærkt gulv med en varm, skandinavisk glød. De lange planker giver boligen et enkelt og rolig udtryk – og samtidig en personlig og rar atmosfære. Gulvets korkbagside gør det komfortabelt at gå på.

Den varme glød fortsætter i valget af klinker til boligens entré og badeværelse. Her er der valgt en varm-grå klinke med spil, som gør klinkegulvet både praktisk og tidløst.

Badeværelset

 

Badeværelserne er indrettet med funktionalitet, lys og en varm atmosfære for øje. Hvide skabe, bordplade med integreret støbt vask samt et væghængt toilet gør badeværelset let i udtrykket og praktisk at vedligeholde. Der er varm-grå klinker på gulvet og hvide klinker på vægge i brusenicher. Helhedsindtrykket er roligt og enkelt.

I badeværelset befinder sig vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Vaskemaskine og tørretumbler har funktioner, som sikrer korrekt pleje af vasketøjet med lavt vand-, energi- og vaskemiddelforbrug.

Badeværelsesopstillingen afhænger af boligtypen.

Alle illustrationer er vejledende og udarbejdet for at give et overordnet indtryk. Materialer, konstruktioner m.v. kan ændres, som projektet færdigbearbejdes.