Plushusene er beliggende i Hvidovre, tæt på skole- og dagtilbud, indkøb, natur og offentlig transport.
Alt det der gør hverdagen nemmere, mens bofællesskabet gør hverdagen bedre.
Området
Plushusene ligger i det nye kvarter Gartnerhaven. Området har tidligere været anvendt til landbrug og gartneri, hvilket har givet inspiration til navnet. En del bliver boliger – blandt andet vores bofællesskab – mens resten – svarende til ca. 38 fodboldbaner! omdannes til et stort rekreativt naturområde, som bliver til glæde for alle. Her kommer grønne oaser, udsigtspunkter og stier med rig mulighed for gå- og løbeture i dagligdagen. Området beplantes med ca. 7 hektar skov, 300 bærbuske og frugttræer, samt 19 hektar græsslette og vådeng.
Med et hjem i Plushusene i Hvidovre kommer du tæt på det vigtige. Ud over de enestående grønne områder lige op til bebyggelsen, er der meget at byde på i nærområdet. Her er fritidsaktiviteter, skole- og dagtilbud, indkøb, havn og strand, skov og nem adgang til offentlig transport. Lige uden for din bolig – ja der har har du legepladser, opholdszoner, fælleshus og fællesskabet.
Tæt på
by
indkøb
offentlig transport
skole- og pasningstilbud
fritidstilbud som f.eks. boldbaner og svømmehal
naturoplevelser
Indkøb
Den bynære beliggenhed giver nem adgang til mange af hverdagens fornødenheder. Du finder blandt andet indkøbsmulighed i SuperBrugsen, Rema 1000, Netto og Min Købmand tæt på bebyggelsen.
Offentlig transport
Ca. 1 km fra Plushusene finder du Avedøre St. Her kan du hvert 10. min. komme mod København. Det tager 16 min. til København H.
Lige ud for Plushusene – på Brostykkevej – kører buslinje 1A, der tager dig til Avedøre St. eller ind mod/til København, mens buslinje 11 kører fra Byvej til Avedøre St. eller til Hvidovre Sygehus og derfra ind til Hovedbanen og Rådhuspladsen.
Der er også gode muligheder for at koble sig på det eksisterende vejnet.
Skole, daginstitution og uddannelsestilbud
Avedøre Skole (skoledistriktet) ligger lige over vejen og en kort tur fra Plushusene finder du også Frydenhøjskolen. I Hvidovre er der også en privatskole 0.-9. klasse.
Børnehuset Ærtebjerg og Børnehuset Solstien, som ligger i gåafstand fra Plushusene, tilbyder plads til vuggestue- og børnehavebørn. Dertil kommer flere andre tilbud i området.
Next Enghøj Gymnasium, som ligger en kort gå – eller cykeltur (650 m) fra Plushusene, udbyder forskellige gymnasieuddannelser.
Fritidsaktiviteter og faciliteter
Området byder på mange muligheder alt efter interesse. Her er idrætscenter med svømmehal, saunagus og kampsport. Også rideklub, tennisbaner, håndbold, kulturhus m.v. er inden for kort afstand. Lige over for Plushusene ligger Avedøre Idrætsforening med fodboldklub og Hvidovre Stadion, som er et atletik- og fodboldstadion er i cykelafstand.
Naturoplevelser
Som beboer har du naturen lige uden for døren. Gartnerhaven byder på muligheder for frisk luft uden planlægning. Derudover er friluftsområdet Avedøre Sletten, Brøndby Bakkeskov og Hvidovre Strandeng og havn ganske tæt på. Ja, her er virkelig masser af natur i det bynære miljø.





















