I Hvidovre etableres 224 lejeboliger på to grunde med stiforbindelse imellem. Boligerne består af rækkehuse, generationshuse og lejligheder i etageejendomme med elevator. Alle boliger har et privat uderum i form af terrasse eller altan. Boligerne varierer i størrelse, som passer til forskellige behov. Her er:
Rækkehuse med 2-4 værelser i 1 plan på 61-77 m2 (i alt 32 boliger)
Rækkehuse med 4-5 værelser i 2 plan på 99-116 m2 (i alt 84 boliger)
Generationshuse med lejlighed med 2 værelser på 63-66 m2 i stueplan og lejlighed med 4 værelser på 1. + 2. sal på 127-135 m2 (i alt 12 boliger)
Lejligheder med 2-4 værelser på 62-107 m2 (i alt 96 boliger)
Bebyggelsen skabes med variation indenfor højder, materialer og facadelinjer.
Boligplaner, priser og indflytningsdatoer følger i august.
Billederne nedenfor er fra lignende boliger/bebyggelser.
Rækkehuse i 1 plan med 2, 3 eller 4 værelser
Der er i alt 24 rækkehuse i 1 plan med 2-3 værelser og 8 rækkehuse med 4 værelser.
Rækkehuse i 1 plan med 2-3 værelser
Du kan vælge et rækkehus i 1 plan med enten 2 eller 3 værelser på 61-64 kvm. Boligerne er i indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse med vaskesøjle. Den samme type bolig kan enten være indrettet med 2 værelser – eller med en væg i stuen, der danner det 3. værelse.
Til hvert hus hører forplads, terrasse og skur til opbevaring.
Se de enkelte plantegninger for indretning. Enkelte af denne type bolig har p-plads tilhørende boligen.
Rækkehuse i 1 plan med 4 værelser
Har du brug for mere plads kan du vælge et rækkehus i 1 plan med 4 værelser på 77 kvm. Boligerne er indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse med vaskesøjle. Dertil kommer soveværelse og 2 børneværelser/kontorer. Til hvert hus hører forplads, skur til opbevaring og terrasse.
Se de enkelte plantegninger for indretning.
Rækkehuse i 2 plan
Der er i alt 84 rækkehuse i 2 plan i bebyggelsen. Rækkehusene er optimalt indrettet til børnefamilien og har enten 4 eller 5 værelser.
Rækkehuse i 2 plan med 4 værelser
Du kan vælge et rækkehus i to plan med 4 værelser på ca. 100 kvm. Boligerne er i stueplan indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse med vaskesøjle. På 1. sal er der endnu et badeværelse og 3 værelser. I forbindelse med det største soveværelse er der walk-in.
Til hvert hus hører forplads, terrasse og skur til opbevaring.
Se de enkelte plantegninger for indretning.
Rækkehuse i 2 plan med 5 værelser
Har du brug for et ekstra værelse kan du vælge et rækkehus i to plan med 5 værelser på ca. 110 kvm. Boligerne er i stueplan indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse med vaskesøjle. På 1. sal er der endnu et badeværelse og 4 værelser. Til hvert hus hører forplads, skur til opbevaring og terrasse. Enkelte af denne type bolig har p-plads tilhørende boligen.
Se de enkelte plantegninger for indretning.
Generationshuse med 2- værelses og 4-værelses boliger
Der er i alt 12 generationsboliger i bebyggelsen – 6 er stueboliger med 2 værelser og 6 er 4-værelses boliger fordelt på 1. + 2. sal med indvendig trappe.
2-værelses lejlighed i stueplan i generationshus
Hvert generationshus har en 2-værelses lejlighed i stuen på 63-66 kvm. Her er et åbent køkken/spise/stuemiljø med udgang til privat terrasse. Derudover finder du soveværelse og badeværelse med vaskesøjle. Ved indgangspartiet er forplads med skur til opbevaring. Der er kun få af denne boligtype i bebyggelsen.
4-værelses lejligheder i generationshus
Hvert generationshus har en 4-værelses lejlighed fordelt på 1. og 2. sal på 127-135 kvm. På 1. sal er et åbent køkken/spise/stuemiljø med udgang til altan, badeværelse og et værelse. På 2. sal er der endnu et badeværelse med vaskesøjle, repos med udgang til tagterrasse og 2 værelser. Ved indgangspartiet er forplads med skur til opbevaring. Der er kun få af denne boligtype i bebyggelsen.
Dobbelte punkthuse med 2- og 3- værelses lejligheder
Hvert af de i alt 4 dobbelt-punkthuse er på 3 etager. På hver etage befinder sig 6 boliger, som alle har privat terrasse eller altan. Punkthusene har elevator.
Punkthusene har desuden en ekstra fælles altan på 1. og 2. sal.
Bemærk, at der er forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.
2-værelses lejligheder i punkthuse
I punkthusene er der lejligheder på 62-75 kvm med 2 værelser fordelt på køkken/alrum/stue, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og 1 soveværelse. I stueplan er der udgang til privat terrasse. Fra 1. sal og op er der altan.
Bemærk, at der er forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.
3-værelses lejligheder i punkthuse
I punkthusene er der lejligheder på ca. 78-87 kvm med 3 værelser fordelt på køkken/alrum/stue, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og 2 soveværelser. I stueplan er der udgang til privat terrasse. Fra 1. sal og op er der altan.
Bemærk, at der er forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.
Altanhuse med 2, 3 og 4-værelses lejligheder
Der er 2 altanhuse på 3 etager med i alt 24 boliger. Lejlighederne har 2, 3 eller 4 værelser. Altanhusene giver ideelle muligheder for blandt andet at samle generationer, sammensatte familier og familier/familielignende konstellationer i en og samme bygning. På 1. og 2. sal er et fælles uderum, hvor beboerne kan mødes til hyggeligt samvær.
Der er elevator i altanhusene.
2-værelses lejligheder i altanhuse
I altanhusene kan du vælge en 2-værelses bolig på ca. 65 kvm fordelt på et åbent køkken/alrum/stue-miljø, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og et soveværelse. I stueplan er der privat terrasse – på 1. og 2. sal er der udgang til privat altan.
3-værelses lejligheder i altanhuse
I altanhusene kan du vælge en 3-værelses bolig på 96 kvm fordelt på køkken/alrum, stue med udgang til privat terrasse, badeværelse med vaskesøjle, depotrum og to soveværelser. Der er kun få af denne boligtype i bebyggelsen, og den findes kun i stueplan.
4-værelses lejligheder i altanhuse
I altanhusene kan du vælge en 4-værelses bolig på 106 kvm fordelt på køkken/alrum, separat stue, badeværelse med vaskesøjle, depotrum med adgang fra køkkenet eller som walk-in til soveværelset og tre værelser. I stueplan er der terrasse – på 1. og 2. sal er der privat altan.
Bemærk, at der er forskellige indretningsvarianter på lejlighederne.
Materialer med bæredygtighed i fokus
Alle materialer, overflader og farver til Plushusene udvælges nøje for at understrege det liv, som Plushusene danner rammen om. Materialerne er derfor lette at vedligeholde. Både i valg til eksteriør og interiør, er der lagt stor vægt på en rolig farveholdning, taktile materialer og lang levetid. Materialer og farver er samtidig valgt for at skabe et varmt og harmonisk udtryk med en tidløs atmosfære.
De primære udvendige materialer er tegl og træ. Der arbejdes med variation via detaljering i murværket samt skifte og spil i farvenuancer.
Også indvendigt i boligerne er materialerne valgt med omhu for at sikre lav vedligeholdelse, høj komfort og samtidig et nutidigt design.
Køkkenet
Køkkenerne i Plushusene er fra HTH, som har lang og stor erfaring med, hvilke krav der stilles til et funktionelt hjem i dag. HTH-køkkenet har lyse grå fronter med et klassisk greb.
Bordpladen i kompakt laminat og vasken i stål gør køkkenet til et funktionelt arbejdsrum med let vedligehold. Samspillet mellem de enkle fronter og den mørke bordplade giver køkkenet et roligt udtryk i det åbne opholdsrum. Køkkenet har kogeplade med induktion, ovn med pyrolysefunktion og lydsvag opvaskemaskine med auto-sluk.
Køkkenopstillingen afhænger af boligtypen.
Gulve
Til Plushusenes opholdsrum og værelser har vi valgt et slidstærkt gulv med en varm, skandinavisk glød. De lange planker giver boligen et enkelt og rolig udtryk – og samtidig en personlig og rar atmosfære. Gulvets korkbagside gør det komfortabelt at gå på.
Den varme glød fortsætter i valget af klinker til boligens entré og badeværelse. Her er der valgt en varm-grå klinke med spil, som gør klinkegulvet både praktisk og tidløst.
Badeværelset
Badeværelserne er indrettet med funktionalitet, lys og en varm atmosfære for øje. Hvide skabe, bordplade med integreret støbt vask samt et væghængt toilet gør badeværelset let i udtrykket og praktisk at vedligeholde. Der er varm-grå klinker på gulvet og hvide klinker på vægge i brusenicher. Helhedsindtrykket er roligt og enkelt.
I badeværelset befinder sig vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Vaskemaskine og tørretumbler har funktioner, som sikrer korrekt pleje af vasketøjet med lavt vand-, energi- og vaskemiddelforbrug.
Badeværelsesopstillingen afhænger af boligtypen.
Alle illustrationer er vejledende og udarbejdet for at give et overordnet indtryk. Materialer, konstruktioner m.v. kan ændres, som projektet færdigbearbejdes.































