Skip to main content

Fællesfaciliteter

i Plushusene i Tårnby

Vi har arbejdet meget på at få de optimale rammer til at udvikle det gode naboskab.

Rammer, hvor møder sker helt naturligt, samt rum med funktioner hvori
planlagte aktiviteter kan foregå.

De attraktive fællesfaciliteter ude som inde

 

Fælleshuset og de fælles udearealer giver rig mulighed for at mødes på kryds og tværs. Til en kop kaffe, til sport i multirummet eller på fitness-maskinerne, til kortspil, til at plante i nyttehaverne, til den faste morgen-gåtur…. børnene kan mødes og spille spil, trgne og male i atelieret eller blot hygge sig sammen. Enten som egeninitiativ eller de aktiviteter, som Plushusenes vært organiserer. Og hvem ved, om der ikke skulle være en ekspert i go kart-bygning, der kan hjælpe på værkstedet eller en computerhaj blandt naboerne ?

I Plushusenes fælleshus, som er ca. 730 kvm stort, er der mulighed for fællesspisning. Som frivilligt og brugerbetalt tilbud til dig som beboer og dine gæster. Her kan du dele sund mad, historier, grin og af-og-til en køkkentjans med dine naboer. Det gør godt – for krop og sjæl. Og så bliver maden serveret langt de fleste dage, hvilket kan give et tiltrængt pusterum i hverdagens praktiske gøremål.

Får du overnattende gæster er der mulighed for at booke et gæsteværelse i fælleshuset.

På udearealerne er der orangeri, væksthus, nyttehaver og legeområder.

”Bofællesskab – ja, det er da det, vi skal. Jeg havde ikke selv tænkt tanken, men det stod helt klart for mig, at det var det rigtige, da jeg hørte om livet i Plushusene. Og det er det helt rigtige. Både for mig og mine 2 børn. Jeg deltager hele tiden i noget, og børnene vil også gerne med til f.eks. fællesspisning og fastelavnsfest. De kender jo efterhånden folk, og alle siger hej. Det synes de er hyggeligt. Man får hurtigt et stærkt tilhørsforhold.

Wendy, beboer i Plushusene