Området

I Køge Nord er en helt ny bydel ved at udvikle sig.
Plushusenes bofællesskab ligger naturskønt omgivet af fredet natureng og Fredsskov.

Samtidig er man tæt på den nye Køge Nord Station.

Bo tæt på skov og natur og bare 18 min. fra København

 

I Køge Nord er en helt ny bydel ved at udvikle sig. I de kommende år er der planer om i alt 1600 boliger, erhverv og hotel – og med et markant fokus på kultur- og fritidstilbud. Vartegnet for bydelen er Køge Nord Station, som er et trafikalt knudepunkt for hele hovedstadsområdet.

Plushusenes bofællesskab ligger naturskønt omgivet af fredet natureng og Fredsskov. I skoven er der lysning med grillplads, shelters, lysning til leg og tilknyttet boldbane. Boligvejene i området er navngivet med tanke på den nordiske arkitektur, som kendetegner Køge Nord Station. Plushusene nås således af  den nye vej Nordlyset, og har adresse på Solvognen og Kærulven.

Tæt på

skole og pasningstilbud via stisystem

station, motorvejstilkørsel

natur

fritids- og kulturtilbud

byliv med restauranter, caféer og specialbutikker

Naturskønne omgivelser

 

I området er du tæt på skov, strand og havn. Lige bag Plushusene ligger Fredsskoven med lysning med bålplads og shelters, og i udkanten af skoven er der boldbaner,

Området er rigt på natur- og kulturhistoriske spor – ikke mindst de fredede diger, gravhøje og landsbyen Ølsemagle. På grunden hvor Plushusene har arkæologerne brugt tid på at undersøge, om der skulle være skatte gemt, før byggeriet startede op.

Fra Plushusene er du også tæt på Ølsemagle Rev, som er et rekreativt vildtreservat med et rigt fugleliv. Her finder du også en dejlig strand med badebro. Den nås på 9 min. på cykel. Gode stisystemer langs Køge Bugt fører til naturområdet Dyndet og Kimmerslev Sø.

Køge Lystbådehavn er også et besøg værd. Her er restauranter, ishus, butikker og den karakteristiske amerikanske diner Stacy´s, hvor gæsterne kan spise i den i bygningen integrerede bus.

Gode pendlermuligheder

 

Den nye Køge Nord Station ligger 900 m fra Plushusene. Herfra kan du komme med tog til til København på 18 min. og til Køge Station på 6 min. Motorvejsramperne giver desuden nem adgang til Køge Bugt Motorvejen.

Shopping

Køge er en levende og aktiv by, som desuden er blevet kåret til Danmarks hyggeligste handelsby. Her er en blanding af gamle og velbevarede huse og ny arkitektur.
Byen har et fint udbud af restauranter, bagerier, kaffebarer, dagligvarebutikker, specialforretninger, biograf og museer. Hvert år afholdes blandt andet Køge Festuge, som er et stort tilløbsstykke.

I Køge by er der godt 38.000 indbyggere (2022), mens der i Kommunen bor knap 62.000.

Med i helhedsplanerne for Køge Nord er også detailbutikker for at imødekomme de mange nye beboeres behov. Dagligvareindkøb kan i dag ordnes i SuperBrugsen i Ølsemagle, som ligger en cykeltur på 1,8 km væk. I bil er strækningen lidt længere, da man skal over broen ved Egedesvej. I Lille Skensved 2,6 km væk på cykel er der også en Dagli´Brugsen. I bil tager det 5 min.

Skole, daginstitution og uddannelsessteder

I området er der forskellige skoler. Kirstinedalsskolen har 2-4 spor i 0.-9. klasse. Fra Plushusene er der 3 km i bil til skolen, men på cykel kan det gøres på 5 minutter via stiforbindelse.

Tæt på Kirstinedalsskolen ligger der forskellige dagtilbud som f.eks. børnehaven Rishøjens Børnehus, Børnehuset Basen og Ølsemagle Børnegård. En ny integreret børneinstitution med fem vuggestue- og børnehavegrupper forventes at kunne tages i brug i 2023.

Læs om folkeskolerne i distriktet
Læs om dagtilbud

Fritid- og sportstilbud

 

I området er der et udbud af fritidstilbud f.eks. i Køge Nord Sport Center kort fra bofællesskabet. Her er sportshaller, konferencelokaler, selskabslokaler og et minibibliotek. Sportscentret benyttes af alverdens foreninger, og der spilles badminton, håndbold, floorball, klatres og dyrkes judo, yoga og meget andet. Sportscentret er også stedet, hvor det årlige loppemarked afholdes, Overfor centret ligger Køge BMX-klub.

Få hundrede meter fra bebyggelsen indgår et Kvartershus i Kommunens helhedsplan for området. I visionerne for Kvartershuset indgår blandt andet selskabslokaler, kreative værksteder og kulturtilbud.