Skip to main content

Din motiverede ansøgning

Her kan du læse om processen og søge om en bolig i Plushusene i Køge Nord

Se boligplaner, priser, indflytningsdatoer m.v.

Er Plushusene det rigtige for dig?

 

For at kunne skabe et velfungerende, aktivt og bredt funderet bofællesskab, beder vi dig udfylde en motiveret ansøgning, hvor du ud over nogle personlige oplysninger som navn, alder, beskæftigelse og boligønske blandt andet skal svare på nogle spørgsmål om husstandens interesser, så vi har mulighed for at tilrettelægge relevante aktiviteter på tværs. Vi prioriterer ansøgere, som finder værdi i fællesskabet og ønsker at deltage.
Plushusene er primært målrettet børnefamilier og aktive voksne 55+. Det betyder ikke, at andre ikke kan bo hos os – hvis interessen i boformen er tilstede.

Har du spørgsmål til os, så sidder vi klar på telefon, mail eller på chatten, når vi er online.

Ansøgningen udfyldes online efter deltagelse på fremvisning

Dine personoplysninger

 

Personoplysninger afgivet til Plushusene via webtjenester som Typeform og Mailchimp behandles på vores eksterne databehandleres sikrede servere inden for EU eller inden for Privat Shield samarbejdet og videregives ikke.

Ved at udfylde og indsende den motiverede ansøgningsformular, accepterer du, at Plushusene anvender din data fra webtjenesten til at analyse vores kunders og vores potentielle kunders præferencer og matche beboersammensætningen i vores bofællesskaber.

Læs om vores cookie- og privatlivspolitik

Nedenfor finder du processen, efter vi har modtaget din ansøgning

Du får svar fra os

Du får svar fra os evt. i form af boligtilbud.

Lejekontrakt underskrives

Du modtager lejekontrakten efter RKI-tjek, som sendes underskrevet retur til os inden for 7 dage.

Indbetaling

Senest 7 dage efter du har returneret den underskrevne lejekontrakt indbetales 1 mdr. forudbetalt husleje + depositum svarende til 3 mdrs. husleje.

Åben bolig

Vi inviterer dig til åben bolig, hvor du kan komme og se dit nye hjem, tage detaljemål m.v.

Velkommen!

Du inviteres til indflytningssyn med en fra vores viceværtteam, hvor du også overtager nøglerne. Du bestemmer herefter selv, hvornår du flytter ind.

En gang Plushusene altid Plushusene

 

Skulle man efter indflytning ønske at flytte i et større eller mindre lejemål – eller måske til et andet sted, hvor Plushusene er etableret i Danmark, er der selvfølgelig en ekstra god mulighed herfor for dig, som allerede er beboer i Plushusene, såfremt vi har et passende ledigt lejemål.