Skip to main content

Fællesfaciliteter

i Plushusene i Køge Nord

Vi har arbejdet meget på at få de optimale rammer til at udvikle det gode naboskab.

Rammer, hvor møder sker helt naturligt, samt rum med funktioner hvori
planlagte aktiviteter kan foregå.

De attraktive fællesfaciliteter ude som inde

 

Fælleshuset og de fælles udearealer giver rig mulighed for at mødes på kryds og tværs. Til en kop kaffe, til f.eks. badmintor eller basket i multisalen eller på fitness-maskinerne, til kortspil i loungen, til at plante i nyttehaverne, til den faste morgen-gåtur…. børnene kan mødes og spille spil eller hygge sig sammen. Enten som egeninitiativ eller de aktiviteter, som Plushusenes vært organiserer. Og hvem ved, om der ikke skulle være en ekspert i go kart-bygning, der kan hjælpe på værkstedet eller en computerhaj blandt naboerne ?

I Plushusenes fælleshus, som er 712 kvm stort, er der potentiale for fællesspisning. Her kan du dele sund mad, historier, grin og af-og-til en køkkentjans med dine naboer. Det gør godt – for krop og sjæl. Og så bliver maden serveret i spisesalen langt de fleste dage, hvilket kan give et tiltrængt pusterum i hverdagens praktiske gøremål. Maden laves i det store professionelle produktionskøkken. Det bliver du instrueret i at benytte. Det er beboerne selv, der står for madlavningen. Der er selvfølgelig også spisesal med forskellige hyggelige spisezoner.

Får du overnattende gæster er der mulighed for at booke et gæsteværelse i fælleshuset. Her er plads til henholdsvis to og fire overnattende gæster. Booker du gæsteværelse ligger sengetøj og håndklæder klar og rengøring er inkluderet i booking-beløbet. På den måde kan både du og dine gæster nyde samværet med mulighed for at trække sig – og uden at dit hjem skal ommøbleres.

  De udendørs opholdsarealer er skabt til pauser, afslapning, fællesskab og aktivitet. Her arbejdes altid på at skabe en høj grad af hjemlighed, ro og beplantning med træer og græsser. På udearealerne er der orangeri, nyttehaver og legeområder. For at holde regnvand på grunden arbejdes med biologiske regnvandsløninger. Det betyder at vand fra tage med videre føres ned i lavninger mellem bygningerne.
På Solvognen-siden vil kunne stå vand eller rislen i lavninger og i perioder med nedbør, vil der kunne dannes små søer. Disse lavninger – kombineret med beplantning – skaber levesteder for planter og insekter, som understøtter biodiversiteten.

Faciliteterne står til rådighed for alle beboere i Plushusene i Køge Nord, uanset hvor man bor.

Du kan se og tilmelde dig aktiviteter og booke ressourcer på Plushusene app’en.

Multirum

Værksted

Lounge

Atelier

Fitness

Fællesspisning

Gæsteværelser