Velkommen til Plushusene, Hvidovre

Vi er glade for at have fundet en så bynær og naturskøn beliggenhed til et nyt bofællesskab. I Hvidovre er der alt det, der er med til at gøre hverdagen lettere for dig som beboer, mens vores koncept skal være med til gøre hverdagen bedre.

Plushusene er stedet, hvor nye venskaber opstår! 

Fællesskab og frihed til at vælge

Plushusene bofællesskabskonceptet kombinerer det bedste fra traditionelle bofællesskaber med det moderne menneskes behov for privatliv og individuelle ønsker. Her kan du deltage i de mange fællesaktiviteter og trække dig tilbage i den private lejebolig, når du ønsker det.

En fast tilknyttet fællesskabskoordinator arrangerer aktiviteter og støtter op om beboerinitiativer. Du har mulighed for at tilmelde dig fællesspisning og klubber, dyrke fitness, booke gæsteværelser m.v. Bofællesskabet er primært målrettet børnefamilier og aktive voksne 55+. Det betyder ikke, at andre ikke kan bo her, hvis interessen for boformen er til stede.

I bofællesskabet Hvidovre etableres 224 lejeboliger og to fælleshuse fordelt på to grunde med stiforbindelse imellem. Boligerne består af rækkehuse, generationshuse og lejligheder i etageejendomme med elevator. Alle boliger har et privat uderum i form af terrasse eller altan. Dertil kommer de forskellige fælles uderum som legepladser, gårdrum og orangeri.

Plushusene bliver en del af det nye kvarter kaldet Gartnerhaven, som ligger øst for Byvej og nord for Brostykkevej. Et stort område lige ved siden af Plushusene omdannes til rekreativt naturområde med grønne oaser, mødesteder og udsigtspunkter.

Bebyggelsen i Plushusene Hvidovre er fordelt på de nye veje:
Randøjevej 1-121, Sørgekåbevej 2-74 og 1-29 og Kejserkåbevej 2-26

Følg med i anlægningen af naturområdet

Vi er startet op med byggeriet i efteråret 2025. Bebyggelsen står klar til indflytning i etaper. De første boliger forventes at kunne blive klar til indflytning til november 2026. Er du interesseret i at høre mere, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev med præference Hvidovre, hvor vi blandt andet udsender invitation til informationsmøde, når vi starter udlejningsprocessen. Det gør vi ca. 6-8 måneder før første indflytning, hvilket vil sige, at vi inviterer til informationsmøde i løbet af foråret 2026.
Der kan først søges om en bolig efter deltagelse på informationsmøde, hvor vi fortæller om konceptet, boformen og præsenterer boligerne inkl. priser. Vi har altså ikke en traditionel først-til-mølle venteliste.

I foråret 2026 vil det være muligt at findes information om boligstørrelser, planer, priser, indflytningsdatoer m.v. her på siden.

Tilmeld dig nyhedsbrev

Inspirationsbilleder fra andre Plushusene bofællesskaber 

Det er trygt, livligt og med plads til privatliv – vi flyttede hertil for fællesskabet, og det har vi virkelig fået. Børnene har fået legekammerater, og vi har fået et nyt netværk.

Tanya og Jonas, som bor med deres 2 børn i Plushusene

Fællesfaciliteter og aktiviteter

Plushusene i Hvidovre får to forskelligt indrettede fælleshuse. Et på hvert af de to boligområder, der til sammen udgør bofællesskabet. I fælleshusene er der plads til kreative sysler, sport og bevægelse, fællesspisning, leg, hygge og overnattende gæster. Alt sammen skabt til at mødes på tværs af generationer naboerne imellem. Også udearealerne er indrettet til samvær.

Fast tilknyttet bofællesskabet er en fællesskabskoordinator, som udvikler og faciliterer aktiviteter ud fra beboernes interesser og ønsker. Fællesskabskoordinatoren er blandt andet tovholder i forbindelse med opstart af fællesspisning og hjælper klubber i gang samt støtter op om beboerinitiativer ved behov. Ejendomsservicen står for vedligeholdelse af bygninger udvendigt, indvendige mangler og organiserer de ekstra services, du som beboer måtte ønske at tilkøbe. Det er også ejendomsservicen, som er ansvarlig for deleværktøjet og har kontakten til eksterne samarbejdspartnere.

― Team Plushusene

Som beboer har du adgang til at se og tilmelde dig aktiviteter, klubber, låne deleværktøj og booke gæsteværelser. Du kan let skrive til dine naboer, finde info m.v. Det sker via Plushusene app´en.

App´en er skræddersyet til Plushusene med fokus på altid at give dig et godt overblik, være intuitiv og altså let at bruge. Og så er den altid opdateret.

I fælleshuset er også storskærm, som giver et overblik over begivenhederne og mulighed for at tilmelde sig aktiviteter. App´en er skabt for at fremme fællesskabet.

Vi går en ekstra mil for at skabe et aktivt og velfungerende bofællesskab ved at vælge et passende beboermix. Derfor spørger vi til dine ønsker og interesser, før du modtager et boligtilbud.

Vi lægger stor vægt på at have en ligelig fordeling på børnefamilier og aktive voksne 55+. Det skaber livsglæde, tryghed og stært tilhørsforhold at bo på tværs af generationer.

Er du interesseret i at flytte i bofællesskabet Plushusene, guider vi dig igennem processen.

― Team Plushusene

Bæredygtighed

I Plushusene har vi fokus på bæredygtige tiltag, og byggeriet planlægges certificeret efter DGNB-standard på guldniveau.

Det betyder blandt andet, at vi har fokus på at

anvende miljøvenlige – oftest certificerede – materialer i byggeriet såvel inde som ude. Et eksempel er miljøcertificeret maling i boligerne

anvende grøn energi som vi køber ind samlet

etablere el-ladestandere til el-biler

stille deleværktøj til rådighed

skabe trygge mødesteder på tværs af generationer

opstart og organisering af fællesspisning

etablere levedygtige, grønne udemiljøer med biologiske regnvandsløsninger, som leder vandet