Bofællesskabet består af 135 moderne lejeboliger fordelt på rækkehuse i ét og to plan. Boligerne varierer fra 81 til 111 kvm og rummer 3-5 værelser, så der er noget for enhver livssituation. Hver bolig har sin egen private terrasse samt et praktisk skur til opbevaring. Enkelte rækkehuse har egen parkeringsplads lige ved boligen, mens der også etableres fælles p-områder tæt på.
Boligerne opføres i trækassetter. Facaderne beklædes med varme, gule teglsten, mens skurene fremstår i mørkt træ, der skaber et harmonisk udtryk i det samlede boligmiljø. Boligerne opvarmes med individuelle varmepumper, og projektet bliver DGNB-certificeret på guldniveau.
Der er i alt 45 rækkehuse i 1 plan i bebyggelsen.
1 – plans rækkehus på 81-84 kvm med 3 værelser
Der er i alt 31 rækkehuse på 81-84 kvm med 3 værelser. Boligerne er indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue, soveværelse, børneværelse/kontor og badeværelse med vaskesøjle.
Til hvert hus hører forplads, terrasse og skur til opbevaring. Ved enkelte af denne type bolig er der p-plads ved boligen. Ved de øvrige rækkehuse er der mulighed for parkering på fælles p-arealer.
Se de enkelte plantegninger for indretning.
1 – plans rækkehus på 99 kvm med 3 værelser
Der er i alt 14 rækkehuse på 99 kvm med 3 værelser. Boligerne er indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue, soveværelse, børneværelse/kontor og badeværelse med vaskesøjle. Til hvert hus hører forplads, skur til opbevaring og terrasse. Der er mulighed for parkering på fælles p-arealer.
Se de enkelte plantegninger for indretning.
Der er i alt 90 rækkehuse i 2 plan i bebyggelsen.
2 – plans rækkehus på 88-94 kvm med 4 værelser
Der er i alt 18 rækkehuse på 88-94 kvm med 4 værelser. Boligerne er i stueplan indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse. På 1. sal er der 3 værelser og et depotrum med vaskesøjle. Der er skråvægge på 1. sal.
Til hvert hus hører forplads, terrasse og skur til opbevaring. Der er mulighed for parkering på fælles p-arealer.
Se de enkelte plantegninger for indretning.
2 – plans rækkehus på 104-111 kvm med 5 værelser
Der er i alt 72 rækkehuse på 104-111 kvm med 5 værelser. Boligerne er i stueplan indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse med vaskesøjle. På 1. sal er der et toilet og 4 værelser. Der er skråvægge på 1. sal. Der er mulighed for parkering på fælles p-arealer.
Til hvert hus hører forplads, skur til opbevaring og terrasse.
Se de enkelte plantegninger for indretning.
Materialer med bæredygtighed i fokus
Alle materialer, overflader og farver til Plushusene udvælges nøje for at understrege det liv, som Plushusene danner rammen om. Materialerne er derfor lette at vedligeholde.
De primære udvendige materialer er tegl og træ. Boligerne er opbygget i træ med facade i gul tegl med farvespil. Skure og karnapper er i mørkt træ. Tagene er sorte pandeplader.
Også indvendigt i boligerne er materialerne valgt med omhu for at sikre lav vedligeholdelse, høj komfort og samtidig et nutidigt design.
Billederne nedenfor er fra andre Plushusene-bebyggelser.
Køkkenet
Køkkenerne i Plushusene er fra HTH, som har lang og stor erfaring med, hvilke krav der stilles til et funktionelt hjem i dag. HTH-køkkenet har lyse grå fronter med “click-push” på overskabe og et klassisk greb på de øvrige fronter.
Bordpladen i kompakt laminat og vasken i stål gør køkkenet til et funktionelt arbejdsrum med let vedligehold. Samspillet mellem de enkle fronter og den mørke bordplade giver køkkenet et roligt udtryk i det åbne opholdsrum. Køkkenet har kogeplade med induktion, ovn med pyrolysefunktion og opvaskemaskine.
Køkkenopstillingen afhænger af boligtypen.
Gulve
Til Plushusenes opholdsrum og værelser har vi valgt et slidstærkt gulv. De lange laminatplanker giver boligen et enkelt og rolig udtryk – og samtidig en personlig og rar atmosfære.
I boligens entré og badeværelse er der valgt en beige-grå klinke med spil, som gør klinkegulvet både praktisk og tidløst.
Badeværelset
Badeværelserne er indrettet med funktionalitet, lys og en varm atmosfære for øje. Hvide skabe, bordplade med integreret støbt vask samt et væghængt toilet gør badeværelset let i udtrykket og praktisk at vedligeholde. Der er store beige-grå klinker på gulv og vægge i bruseniche. Helhedsindtrykket er roligt og enkelt.
I hver bolig befinder sig vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Vaskemaskine og tørretumbler har funktioner, som sikrer korrekt pleje af vasketøjet.
Badeværelsesopstillingen afhænger af boligtypen.
Alle illustrationer er vejledende og udarbejdet for at give et overordnet indtryk. Materialer, konstruktioner m.v. kan ændres, som projektet færdigbearbejdes.





















