Boligerne
Oplev boligerne i Ballerup
Boligerne findes i forskellige typer og størrelser, der matcher forskellige behov. I Ballerup er der boliger fra 60 til 116 m2 fordelt på rækkehuse og lejligheder i etageejendomme. Boligerne er indrettet med de kvadratmeter, du har brug for i hverdagen, mens blandt andet gæsteværelser, fitness, værksted og lounge findes i fælleshuset. Boligerne har enten terrasse eller altan.
Til husene er valgt tegl med mønstermurværk i tre forskellige nuancer, som giver bebyggelsen et varieret og levende udtryk.
Boligerne
Boliger i rækkehuse i 1 plan
Rækkehusene i 1 plan findes med forskellig indretning, så der er mulighed for at finde en bolig, der passer til dine behov.
Til hvert hus hører forplads, terrasse, skur til opbevaring og p-plads tilhørende boligen.

Oplev boligerne
Bolig i rækkehus i 1 plan på 61-64 m2
Søger du en 2- eller 3-værelses bolig i et rækkehus på 61-64 m2, så er dette en god mulighed.
Boligerne er indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue og badeværelse med vaskesøjle. Afhængigt af boligtypen er der enten to soveværelser eller ét soveværelse og en større stue.
Boligerne
Boliger i rækkehuse i 2 plan
Rækkehusene i 2 plan giver god plads til familien med opholdsrum i stueplan og værelser på 1. sal.
Rækkehusene har 5 værelser. Til hvert hus hører forplads, terrasse, skur til opbevaring og p-plads tilhørende boligen.
Oplev boligerne
Bolig i rækkehus i 2 plan på 110-116 m2
Søger du en 5-værelses bolig i et rækkehus på 110-116 m2 til dig og dine, så er dette en god mulighed.
Boligerne er i stueplan indrettet med entré, åbent køkken/alrum/stue samt badeværelse med vaskesøjle. På 1. sal er der endnu et badeværelse og 4 værelser.

Boligerne
Boliger i punkthuse
Lejlighederne ligger i punkthuse på 3-4 etager, og du kan vælge mellem boliger i stueplan og på de øvrige etager. Der er elevator i etageejendommene og én unummereret p-plads pr. bolig på fællesarealet.
Oplev boligerne
Lejlighed i punkthus på
60-61 m2
Søger du en 2-værelses bolig på 60-61 m2, så er dette en god mulighed.
Boligerne er indrettet med entré, køkken/alrum/stue, badeværelse med vaskesøjle og 1 soveværelse med adgang til depot.


Oplev boligerne
Lejlighed i punkthus på
67 m2
Søger du en 2-værelses bolig på 67 m2, så er dette en god mulighed.
Boligerne er indrettet med entré, køkken/alrum/stue med adgang til depotrum, badeværelse med vaskesøjle og 1 soveværelse.
Lejlighedstypen findes kun i stueplan med terrasse.
Oplev boligerne
Lejlighed i punkthus på
80-81 m2
Søger du en 3-værelses bolig på 80-81 m2, så er dette en god mulighed.
Boligerne er indrettet med entré, køkken/alrum/stue med adgang til depotrum, badeværelse med vaskesøjle og 2 soveværelser.


Oplev boligerne
Lejlighed i punkthus på
88 m2
Søger du en 4-værelses bolig på 88 m2, så er dette en god mulighed.
Boligerne er indrettet med entré, køkken/alrum/stue med adgang til depotrum, badeværelse med vaskesøjle og 3 soveværelser.
Materialer
Materialer med omtanke
Materialer og farver er valgt med fokus på kvalitet, lang levetid og et lavt behov for vedligeholdelse. Både ude og inde er der lagt vægt på et roligt udtryk og materialer, der kan holde til hverdagen.
Alle Plushusenes bebyggelser bliver DGNB-certificeret til guld. Certificeringen vurderer byggeriet bredt ud fra blandt andet miljømæssige, økonomiske og sociale forhold.

Materialer
Køkkenet
Køkkenerne i Plushusene er fra HTH og har lysegrå fronter med klassiske greb.
Bordpladen i mørk granit med naturligt farvespil og vasken i stål gør køkkenet til et funktionelt arbejdsrum med let vedligehold. Samspillet mellem de enkle fronter og den naturlige stenbordplade giver køkkenet et roligt udtryk i det åbne opholdsrum. Køkkenet har kogeplade med induktion, ovn med pyrolysefunktion og lydsvag opvaskemaskine.
Køkkenopstillingen afhænger af boligtypen.
Materialer
Badeværelset
Badeværelserne er indrettet med funktionalitet, lys og en varm atmosfære for øje. Hvide skabe, bordplade med integreret støbt vask samt et væghængt toilet gør badeværelset let i udtrykket og praktisk at vedligeholde. Der er varm-grå klinker på gulvet og hvide klinker på vægge i brusenicher. Helhedsindtrykket er roligt og enkelt.
Badeværelset har vaskemaskine og tørretumbler med funktioner, som sikrer korrekt pleje af vasketøjet med lavt vand-, energi- og vaskemiddelforbrug.
Badeværelsesopstillingen afhænger af boligtypen.


Materialer
Gulve
Til Plushusenes opholdsrum og værelser har vi valgt et slidstærkt gulv med en varm, skandinavisk glød. De lange planker giver boligen et enkelt og roligt udtryk, og gulvets korkbagside gør det komfortabelt at gå på.
Den varme glød fortsætter i valget af klinker til boligens entré og badeværelse. Her er der valgt en varm-grå klinke med spil, som gør klinkegulvet både praktisk og tidløst.
Billeder og 3D-visninger kan være fra lignende bebyggelser og boligtyper.






















