Vi opkræver hver måned et aconto beløb. der størrelsesmæssigt vil afhænge af størrelsen på boligen, antal beboere og beboernes forbrugsmønstre. Bemærk, at der i aconto beløbet hos os indgår el, vand og varme. Hver bolig har individuel varmepumpe.
Vi modtager i starten af hvert kalenderår årsopgørelser fra forbrugsværkerne. Disse behandles efterfølgende af vores samarbejdspartner inden for forbrugsmålere. Derefter kan vi udsende endeligt forbrug for den enkelte husstand. Aconto beløbet reguleres herefter, så det matcher det gennemsnitlige forbrug for den enkelte husstand. Flytter du f.eks. ind i november måned, vil du få første opgørelse over 1 år senere.
Måler set-up reducerer udgift for dig som beboer
I Plushusene kører vi med hovedmåler/bimåler-system, hvor vi har hovedmåleren centralt for bebyggelsen og ikke individuelt i den enkelte beboelse. Det betyder, at I som beboere – og i denne sammenhæng forbrugere – ikke betaler nogle af de typiske udgifter, der er i forbindelse med at have en forbrugsmåler (hovedmåler) i hver bolig, ligesom vi som selskab på jeres og vores vegne har mulighed for at forhandle en god pris på grøn strøm på tværs af alle vores selskaber. Hvis man har sin egen forbrugsmåler, så betaler man som forbruger selv en fast leje af forbrugsmåleren, sit eget faktureringsgebyr og endelig køber man strøm ind som enkeltperson. Da vi pga. vores set-up kun har få hovedmålere er denne udgift meget lille i forhold til det, man normalt ser. Hoved/bimåler- setup´et betyder, at vi betaler samlet som en bebyggelse, og at hver husstand så afregnes for deres individuelle forbrug ud fra den gennemsnitspris, der kommer ud af forbruget. Hvis alle beboere tænker sig op i forhold til forbrug – så kommer det alle til gode.

