Området

En hverdag i et naturskønt område

Viby Sj. er en del af Roskilde Kommune og er vokset sammen med Dåstrup og Gl. Viby. I gåafstand fra bebyggelsen er både skole, daginstitutioner, indkøb, kulturhus og et aktivt foreningsliv – alt det, man har brug for i hverdagen. De mange grønne områder giver samtidig rig mulighed for naturoplevelser tæt på.

Området

Tæt på det vigtige

  • 1 km til gode indkøbsmuligheder
  • skole- og pasningstilbud inden for 500-650 m
  • få meter til bus stop og 1,2 km til station
  • naturoplevelser få skridt fra din bolig
  • fritids- og kulturtilbud inden for 1 km

    August 2026

    Tæt på byen – tæt på naturen

    Plushusene ligger i den østlige del af Viby Sjælland i grønne og rolige omgivelser med høje træer, små søer og naturbeskyttede områder tæt på. En natursti med regnvandsbede løber gennem kvarteret, og lige i nærheden finder du engområder, stier og skov, der indbyder til gå-, løbe- og cykelture.

    Samtidig er hverdagens praktiske behov lige ved hånden. Viby Sjælland har et godt udvalg af dagligvarebutikker, apotek, lægehus og andre butikker og servicefunktioner. Der er flere daginstitutioner i byen, og Børnehuset Solstrålen ligger kun 450 meter fra Plushusene. Viby Skoles afdeling for 0.–5. klasse ligger få minutters gang væk, mens afdelingen for 6.–9. klasse kan nås på cirka 7 minutter på cykel. Byen har desuden en friskole.

    Gode forbindelser til resten af Sjælland

    Viby Sj. Station ligger få minutter fra Plushusene med direkte tog til blandt andet Roskilde, Ringsted og København. Turen tager ca. 7 minutter til Roskilde, 15 minutter til Ringsted og 35 minutter til København. Bussen stopper på Ørstedvej ved Plushusene, og med motorvejsnettet tæt på er det også nemt at komme rundt i bil.

    Et aktivt lokalmiljø

    Viby Sjælland har et levende kultur-, idræts- og foreningsliv. Plushusene ligger med udsigt til Viby Idrætscenter, hvor der blandt andet er haller og udendørsfaciliteter til fodbold, tennis, padel, beachvolley, petanque og udefitness. I bymidten ligger KulturCosmos med bibliotek, borgerservice, koncerter, foredrag, workshops og kreative aktiviteter.

    Det giver en hverdag, hvor natur, indkøb, skole, fritidsaktiviteter og transport er samlet inden for kort afstand.

    Mere tid til livet

    Når transporten er kort, naturen ligger lige uden for døren, og hverdagens behov er tæt på, bliver der mere overskud til familie, fritidsinteresser og fællesskab. Det er netop den balance, Plushusene i Viby er skabt til.