Hverdagen i Plushusene
Tæt på det vigtige – tid til det vigtige
I Plushusene bor du tæt på andre, og der er altid nogen hjemme. Det giver tryghed i hverdagen for både børn og voksne – og ofte er en hjælpende hånd lige i nærheden.
Både de små møder i hverdagen og fælles aktiviteter giver anledning til gode snakke og nye relationer. Nogle begynder over en kop kaffe eller et hej på vejen, andre når man mødes om en fælles interesse eller hjælper til med en aktivitet.
Fællesskabet mærkes også, når beboerne hjælper hinanden. Det kan være en tur med hunden, at tage imod en pakke, hænge et billede op eller dele et godt råd. Små, men vigtige ting, der kan gøre en stor forskel for følelsen af tryghed og tilhørsforhold.
For at få tid til det, der er vigtigt for dig, er der også mulighed for at tilkøbe rengøring og vinduespolering.
Med et hjem med lav vedligeholdelse, indkøb, skole, offentlig transport og by i nærheden – og ikke mindst naboer at dele hverdagen, udveksle erfaringer og dyrke interesser med – kommer du tæt på det vigtige og får tid til det vigtige.

Hverdagen i Plushusene
Fællesskabskoordinator
I hvert bofællesskab har vi en fællesskabskoordinator ansat. Koordinatoren er den daglige kontaktperson, som har fokus på at tilbyde aktiviteter, der når ud til alle beboergrupper og skaber gode rammer for fællesskab.
Aktiviteterne udvikles løbende med afsæt i beboernes interesser og ønsker – og oftest sammen med beboere. På den måde er beboerne selv med til at forme fællesskabet og det, der sker i det. Fællesskabskoordinatoren støtter også op om beboerstyrede aktiviteter, som fylder meget i hverdagen.
Koordinatoren står desuden for fremvisning af ledige boliger til potentielle nye beboere.
“Jeg glæder mig til at møde dig”
Lasse Lund
Fællesskabskoordinator i Hvidovre
Den fælles kommunikationskanal
Plushusene-appen
Plushusene-appen er udviklet til at styrke naboskabet og gøre det nemt at deltage i aktiviteter i bofællesskabet. Den skaber overblik, inspirerer til deltagelse og gør afstandene mellem mennesker kortere – også i en travl hverdag.
Du har også mulighed for at holde dig informeret via en skærm i fælleshuset.
Din fællesskabskoordinator guider dig i gang og er altid klar til at hjælpe.


Hverdagen i Plushusene
Ejendomsservice
Hvert bofællesskab har en fast ejendomsmester, som er tæt på den daglige drift og har et godt kendskab til bebyggelsen og beboerne.
Ejendomsservice arbejder struktureret med den daglige drift i et fælles driftssystem og varetager den løbende vedligeholdelse af bygningerne udvendigt og de fælles udearealer, udbedring af fejl og mangler samt koordinering med eksterne samarbejdspartnere. Det er også ejendomsservice, som er ansvarlig for deleværktøjet.
Fællesfaciliteter
Fællesfaciliteter og aktiviteter
I Hvidovre er der hele to fælleshuse på i alt over 930 m2. De ligger placeret, så der aldrig er langt til et mødested – uanset hvor du bor. Du må benytte begge fælleshuse, uanset hvor i Plushusene-bebyggelsen din bolig ligger.
De to huse har samme indbydende stil og gennemgående farver, men er forskelligt indrettet. Det ene fælleshus er bygget i træ, som bidrager til en varm og naturlig atmosfære.
Husene er åbne fra tidlig morgen til sen aften.
Også uderummene er skabt til samvær og aktiviteter.
Fælles faciliteter betyder også , at der er mindre, du selv behøver at have plads til derhjemme. Der er fitnessudstyr, deleværktøj kan findes i værkstedet, og du behøver ikke ommøblere dit hjem, når du får overnattende besøg.
Fællesfaciliteter
Fælleshuset på Randøjevej – over 700 m² samvær, aktivitet og liv
Fælleshuset er bofællesskabets naturlige samlingspunkt og danner ramme om alt fra fællesspisning og kreative aktiviteter til motion, leg og en hyggelig snak med naboerne. Huset er indrettet i to etager med personlift mellem etagerne.
I stueplan ligger det store produktionskøkken og spisesalen, hvor der er god plads til fællesspisning og arrangementer. Her finder du også multisalen og værkstedet med deleværktøj.
På førstesalen er der plads til både aktivitet og afslapning med fitness, krea-rum, lounge og børnehule. fælles kontor for fællesskabskoordinator og ejendomsmester samt en stor tagterrasse.
Får du familie eller venner på besøg, er der desuden tre gæsteværelser med fire sengepladser i hver. Værelserne kan bookes af beboerne til overnattende gæster.

Hvidovre i september 2026

Fællesfaciliteter
Aktiviteter i fælleshusene
Fælleshusene giver masser af muligheder for aktiviteter.
En af dem er fællesspisning, som er et frivilligt og brugerbetalt tilbud. Her kan du dele sund mad, historier, grin og af og til en køkkentjans med dine naboer. Vi har et Madklub-koncept med fleksible roller, så flest muligt kan være med. Hvis du vil spise med, skal du bidrage med din hjælp i en madgruppe. Ofte vil du dog blot kunne sætte dig til bords, hvilket kan give et tiltrængt pusterum fra hverdagens praktiske gøremål.
Fælleshusene danner også ramme om alt fra filmaftener, foredrag, boldspil, holdtræning og fitness til kreative aktiviteter, bordtennis, badminton, basket, workshops, projekter i værkstedet, hygge i loungen med avis og kaffe og leg i børnehulen.
Derudover fejres blandt andet fastelavn, halloween og jul, ligesom der afholdes loppemarkeder. Ja, vi kunne blive ved…
Fællesfaciliteter
Uderum ved Randøjevej
I uderummene ved Randøjevej arbejdes med biodiversitet, og træer, græsser og forskellige opholdszoner skaber grønne rammer om ophold og samvær.
Tæt ved fælleshuset på Randøjevej ligger også orangeri med bord og stole samt siddegruppe.
Ved siden af orangeriet er der højbede til nyttehavedyrkning og et område til de yngste med legehus, vippedyr og sandkasse.
På den modsatte side af fælleshuset er der en større legeplads, hvor der kan balanceres, klatres, hoppes og hygges.
Uderummene giver dermed gode muligheder for både aktivitet, ophold og samvær tæt på boligen.


Fællesfaciliteter
Fælleshuset på Sørgekåbevej – over 200 m² fleksibilitet og nærvær
Det mindre fælleshus er et moderne træbyggeri, der skaber hyggelige rammer om både spontane møder i hverdagen og planlagte aktiviteter.
Her finder du et multirum med plads til alt fra spil og til yoga, banko, møder og arrangementer. I loungen med tekøkken er der hyggelige siddepladser, hvor du kan slå dig ned til en kop kaffe eller en snak med naboerne. På førstesalen ligger børnehulen, som indbyder til leg, spil og højtlæsning.
Fælleshuset har desuden to gæsteværelser med plads til henholdsvis to og fire overnattende gæster, som beboerne kan booke til familie og venner.
Lige uden for døren fortsætter fællesskabet med terrasse og udefitness.
Fællesfaciliteter
Uderum ved Sørgekåbevej og
Kejserkåbevej
I uderummene ved Randøjevej arbejdes med biodiversitet, og træer, græsser og forskellige opholdszoner skaber grønne rammer om ophold og samvær.
Tæt ved fælleshuset på Sørgekåbevej ligger orangeriet – et populært samlingspunkt, hvor beboerne mødes til kaffe og spil eller blot nyder de grønne omgivelser.
I orangeriet er der bord og stole samt siddegruppe.
Du finder også en legeplads, som er skabt til leg, bevægelse og fælles oplevelser for både store og små.
Dertil kommer et udefitness-område.


Hverdagen i Plushusene
Aktiviteter i uderummene
På legepladserne og områderne mellem husene er der god plads til at klatre, lege gemmeleg, bygge i sand og balancere på redskaber.
I uderummene er opstillet borde-/bænkesæt, hvor beboerne mødes til en kop kaffe, spiser den medbragte mad eller får en spontan snak. Og når vejret kalder på lidt mere læ, kan man trække ind i orangeriet, som forlænger sæsonen for udeliv.
I nyttehaverne dyrkes krydderurter, grøntsager og blomster – alt efter hvad Nyttehavegruppen beslutter sig for. Det spiselige fra haverne kan blandt andet bruges til fællesspisning, og børnene har også mulighed for at være med.
Udefitness giver mulighed for både individuel træning og fælles aktivitet med redskaber, som understøtter kondition, styrke, balance og mobilitet.
Hverdagen i Plushusene
Sådan siger beboerne
Vi har spurgt beboere om, hvordan de oplever livet i Plushusene:









