Det var nogle af de spørgsmål, vi udforskede under et nyligt besøg i Plushusene Ballerup af Debora L. Spar fra Harvard Business School.
Debora er i øjeblikket i gang med research til en kommende bog, som undersøger, hvordan mennesker kan genfinde forbindelsen til hinanden i en verden, der i stigende grad domineres af kunstig intelligens og intelligente maskiner. Under sit ophold i Danmark besøgte hun flere forskellige former for bofællesskaber, da hun ser den danske bofællesskabsmodel som en meget interessant strategi i den sammenhæng.
I Plushusene Ballerup blev hun taget imod af vores fællesskabskoordinator, Tine Weidemann. Knap var Debora steget ud af taxien, før spørgsmålene begyndte at komme. Hun var særligt interesseret i fællesskabskoordinatorens rolle, de aktiviteter der bringer generationer sammen, og graden af beboernes engagement.
Besøget fandt sted lige før bofællesskabets sommerfest, og beboerne var travlt optaget af at sætte telte op og forberede weekendens aktiviteter. Et levende billede på, hvordan fællesskab opstår gennem både fysiske rammer og menneskers lyst til at deltage.
Debora siger:
“Det var fascinerende at se, hvordan fællesskaber som Plushusene i Ballerup helt bogstaveligt bygger infrastrukturen for menneskelige relationer. Gennem både den fysiske arkitektur og den omhyggelige organisering af bofællesskabet skaber de muligheder for, at mennesker kan finde hinanden, interagere med hinanden og opbygge fællesskaber, der kan støtte dem alle.”
Vi ser frem til at følge Deboras arbejde og læse resultatet, når hendes bog udkommer.
Tak, Debora Spar, for et virkelig interessant besøg og for din oprigtige nysgerrighed og dit engagement. Vi nød i høj grad samtalerne og muligheden for at dele vores erfaringer med dig.
hashtag#Plushusene hashtag#bofællesskab hashtag#Coliving





