Skip to main content

Velkommen til Plushusene

i Tårnby

Vores mål er at skabe et bofællesskab, hvor beboerne oplever en øget livskvalitet i en aktiv hverdag med bæredygtige tiltag.
Vi har i Tårnby fundet en yderst naturskøn beliggenhed.
Se boligplaner, priser, indflytningsdatoer m.v.

I Plushusene bofællesskabet er der forskellige boligtyper. Her er ét og to-plans rækkehuse med terrasse, generationshuse i 3 plan med en mindre bolig med terrasse  i stueplan og en stor bolig på 1.- og 2. sal og lejligheder i punkthuse med terrasse i stueplan og altan på de øvrige etager.

Der er i alt 155 boliger og et centralt beliggende fælleshus. Mellem husene er grønne leverum med træer, buske, høje stauder og græsser. På udearealerne er der desuden legepladser, orangeri, væksthus og nyttehaver.

Adresse: Tornholms Ager 90-126 og 49-103, Munkebjergvej 70, 107-113

Læs mere om udlejningsprocesen her

Fællesfaciliteter

Plushusenes absolutte samlingspunkt er det store fælleshus. Her er der plads til kreative sysler, sport og bevægelse, fællesspisning, leg, hygge og møder på tværs af generationer.

Også udearealerne er skabt til at mødes.

Fællesfaciliteterne

Tilknyttet bofællesskabet er en vært, som understøtter bofællesskabet. Værten udvikler og faciliterer masser af aktiviteter ud fra beboernes interesser og ønsker og er blandt andet tovholder i forbindelse med fællesspisning og hjælper klubber i gang.

Værten er for eksempel den, der står klar om morgenen til at gå med på en gåtur, organiserer ”lær området at kende”-ture, opretter klubber som for eksempel vinklubben eller yogaklubben.

Værten sørger også for at opbygge traditioner og fejre mærkedage og er således socialt samlingspunkt og garant for at der kommer mange aktiviteter i bofællesskabet.

Viceværten i Plushusene står for vedligeholdelse af de fælles udearealer, bygninger udvendigt, indvendige mangler og organiserer de ekstra services, du som beboer måtte ønske at tilkøbe. Viceværten er også ansvarlig for deleværktøj.

Vært og vicevært står klar, når du flytter ind.

― Team Plushusene

Som beboer har du adgang til at se og tilmelde dig aktiviteter, klubber, låne deleværktøj og booke gæsteværelser. Det sker via Plushusene app´en.

App´en er skræddersyet til Plushusene med fokus på altid at give dig et godt overblik. I app´en skriver du også beskeder til os og dine naboer.

I fælleshuset er en storskærm, som giver et overblik over begivenhederne og mulighed for at tilmelde sig aktiviteter.

Vi går en ekstra mil for at skabe et aktivt og velfungerende bofællesskab ved at vælge et passende beboermix. Derfor spørger vi til dine ønsker og interesser, før du modtager et boligtilbud.

Vi lægger stor vægt på at have en god fordeling på børnefamilier med én eller flere voksne og aktive voksne 55+. Der er også plads til andre – hvis interessen i boformen og ønsket om at bidrage til fællesskabet er til stede.

Er du interesseret i at flytte i bofællesskabet Plushusene, guider vi dig gennem processen.

― Team Plushusene

Bæredygtighed

Plushusene planlægges bæredygtighedscertificeret.

Det betyder blandt andet, at vi har fokus på at

anvende miljøvenlige – oftest certificerede – materialer i byggeriet såvel inde som ude. Et eksempel er miljøcertificeret maling i boligerne

producere strøm til fællesfaciliteter via solceller, mens al anden energi er grøn energi, som vi køber ind samlet

etablere el-ladestandere til el-biler

stille deleværktøj til rådighed

stille delebil til rådighed hvis efterspørgsel

skabe trygge mødesteder på tværs af generationer

opstart og organisering af fællesspisning

etablere levedygtige, grønne udemiljøer med biologiske regnvandsløsninger, som leder vandet