Bliv vicevært i Plushusene

Plushusene søger en erfaren og engageret Vicevært

 

Plushusene er fremtidens måde at bo på. Vi har taget de bedste ting fra de traditionelle bofællesskaber og kombineret dem med det moderne menneskes behov for frihed, plads, service og individuelle ønsker. I Tårnby åbner vi et bofællesskab med 155 boliger og et stort fælleshus placeret blandt de attraktive og spændende udearealer. Vi søger en engageret og serviceorienteret medarbejder, som ser en udfordring i at være med til at give vores beboere Danmarks bedste service fra den dag, de flytter ind.

 

Dine opgaver består bl.a. af:

  • Tilsyn med bygninger og installationer
  • Syn af lejemål
  • Vedligeholdelse, renholdelse og pasning af alle grønne arealer
  • Lokalt ansvar for Facility Management System (Main Manager)
    • Sikre at drift- og vedligeholdelsesopgaver løses
    • Sikre at indmeldinger fra beboere besvares og håndteres
    • Løbende at opdatere dokumentation
  • Udbedring af mindre fejl og mangler
  • Primær kontakt til eksterne leverandører vedr. drift, renovation og vedligehold
  • Ansvar for deleordninger – f.eks. delebil og deleværktøj
  • Daglig beboerkontakt i bebyggelserne

 

Din profil:

  • Er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en håndværksmæssig baggrund og et bredt kendskab til vedligeholdelse af såvel bygninger som grønne arealer
  • Har måske erfaring med et Facility Management System,
  • Har flair for IT
  • Arbejder struktureret frem mod de ønskede resultater
  • Er serviceminded, stabil og motiveres af frihed under ansvar og et højt aktivitetsniveau
  • Har kørekort til personbil
  • Har gode kommunikationsegenskaber på dansk og evt. engelsk
  • Kan samarbejde med alle typer af mennesker
  • Har ordenssans og øje for de små detaljer

 

Vi tilbyder:

Som del af bofællesskabskonceptet er der til hver bebyggelse knyttet en vært, som sikrer, at der tilbydes mange aktiviteter blandt beboerne. Du bliver sammen med værten det lokale team. Samtidig bliver du en del af vores viceværtteam på tværs af vores bofællesskaber.

Du bliver en del af et ambitiøst og travlt team, der driver et af Danmarks mest spændende boligprodukter. Vi har en frisk og uformel omgangstone og lægger vægt på et positivt og åbent samarbejde, hvor alle bidrager og arbejder for vores fælles succes. Sammen med Plushusene teamet inkl. de andre viceværter finder du sparring og godt kollegaskab. ”Vi gør dagligdagen bedre for vores beboere”!

Du får base i Tårnby, men skal forvente enkelte ture til kontoret i Horsens samt at blive involveret i drift af andre Plushusene sites.

Stillingen er en fuldtidsstilling med startdato 1/10-2022.

De første beboere flytter ind 1/12-2022.

 

Om Plushusene

Plushusene er ejet af to af de største og mest succesfulde virksomheder inden for udvikling, opførelse og drift af ejendomme i Danmark, NREP og M+Invest. Tilsammen investerer de i vores vision om at levere et unikt lejeboligkoncept, som bygger på de nyeste trends og behov inden for co-living.
Vi har 3 bofællesskaber i henholdsvis Hedehusene, Nivå og Ballerup åbne, og der er godt gang i opførelsen af de næste. Der forventes opført min. 10-12 større ejendomskomplekser
i Danmark, med over 2000 boliger. Ejendommene består fortrinsvis af rækkehuse, lejligheder og store fællesfaciliteter.
De bliver placeret i naturskønne omgivelser i udkanten af større byer og bliver bygget af bæredygtige materialer samt med fokus på beboeren.

Plushusene – tæt på det vigtige – et moderne bofællesskab med certificeret bæredygtighed på tværs af generationer.


Rekrutteringsprocessen

Er du interesseret i at komme med på rejsen, og har du de nødvendige kvalifikationer? Så send os din ansøgning senest d. 25. juli! Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette person. Du kan sende din ansøgning til hr@plushusene.dk

Plushusene-administrationen har base på havnen i Horsens

og kontor i Københavns Nordhavn.

 

Derudover har vi kolleger i de forskellige bebyggelser – indtil videre i Hedehusene, Nivå, Ballerup og snart i Tårnby.